IFS - internal family systems terapi

Harmonisering af det indre økosystem

Hvis du vil, kan du kan høre/se en videopodcast hvor jeg taler om IFS.

Klik her for dette afsnit af Dybdepsykologi på Spotify. 

IFS hedder sådan, fordi Richard Schwartz, der opdagede tilgangen, havde arbejdet med familier og de dynamikker, der er mellem dem på ydersiden og bemærkede, at sindet på indersiden fungerer på samme måde - at der ligesom er forskellige dele/"delpersonligheder" i det indre liv som står i relation til hinanden på måder, der mindede om de dynamikker der ses i familier og andre ydre systemer (fx organisationer).

Måske du tænker:

"Hvad er nu det for noget med nogle delpersonligheder?

Det lyder da lidt forstyrret?"

Men;

Kender du det, at du efter en lang arbejdsdag mest af alt har lyst til at smide dig på på sofaen med lækkerier for øjne og gane og flade helt ud - men du har som nytårsforsæt at starte med at løbe og lave mad fra bunden?

Eller, du er inviteret til fest og har glædet dig, men når dagen oprinder, har du mere lyst til at blive hjemme?

De fleste kan genkende, at de kan være "i syv sind" eller vakle mellem den ene, så den anden beslutning. I IFS forstår man det som et udtryk for, at alle mennesker består af forskellige dele, som har forskellige ønsker, lyster, følelser og behov - og altså, at vi alle på en måde har forskellige indre personligheder.

Tankegangen er, at disse dele har forskellige roller og indbyrdes relationer til hinanden og indgår i et system.

En del kan have den rolle at sørge for, at vi er velorganiserede - den del er rigtig meget på arbejde mandag morgen, når vi skal ud af døren og måske drømmer om at slå snooze-knappen helt fra og dykke ned i drømmeland.

En anden del kan have den rolle at sørge for, at vi kan slappe af, trække vejret lidt friere og slå os lidt mere løs. Den del kan tage styringen fredag eftermiddag over en fyraftensøl eller to.

De to dele kan godt stå i et modsætningsforhold til hinanden, da den ene "strammer" og den anden "slapper," men dybest set, ifølge tankegangen i IFS, vil de to dele begge noget, der er gavnligt for hele det system der udgør den pågældende person.

En af parolerne for IFS er samtidig titlen på et af IFS hovedværkerne: "No bad parts."

Der er nogle beskyttende dele som er på forkant, i IFS kaldt "managers" mens andre dele er på bagkant, i IFS kaldt "brandslukkere."

Det vil sige, at managers er optaget af at forhindre noget ubehageligt i at ske, og brandslukkere træder til, som en ventil, når der er opbygget så stort et følelsesmæssigt pres, at managerne ikke længere kan holde det tilbage.

Det, at delene indgår i et system betyder, at en ændring ét sted har konsekvenser for andre dele af systemet.

Hvis vi fx i lang tid har levet meget efter vores managers og strammet os meget an; måske arbejdet meget, holdt en nøje kost- og træningsplan og hængt i en klokkestreng, da vil pendulet typisk svinge over til, at vi får stærke impulser til at trække stikket, måske forsvinde ind i at indtage store mængder tv-serier eller lystbetonet mad og have arbejdstelefonen helt gemt ad vejen.

Et system - ligesom et økosystem - kræver en vis balance for at fungere harmonisk. I naturen ser vi, at økosystemer er selvorganiserende.

Spørgsmålet er, hvad organiserer det menneskelige system?

Hvem har styringen i dit liv?

Er det yngre dele, der råder på skift, eller er der en form for bevidst lederskab?

En af psykologiens store forfædre, Carl Jung, udtalte noget i retningen af, at hvis du lader det ubevidste forblive ubevidst, vil du lade det styre dit liv og kalde det din skæbne.

Derfor er et af målene i IFS at blive mere bevidst om, hvilken del, der råder hvornår - og tage lederskab fra det sted, hvorfra alle delene bevidnes.

Selvom det nogle gange kan føles sådan, så er du ikke ét med dine forskellige dele - du er det, der kan observere dem.

Første skridt i enhver forandring er bevidsthed og dette er selvfølgelig ikke enestående for IFS.

"Ah - jeg kan mærke, at der er en del af mig, der virkelig har lyst til at spise den kage, men også en anden del, der bliver utilfreds, hvis jeg gør."

Sådanne dilemmaer kender de fleste af os. Det er en del af menneskelivet og det at have forskellige dele indeni er heller ikke noget IFS har fundet på.

I IFS taler vi ikke blot om delene, men går ind og taler direkte til og med dem for at lære dem bedre at kende.

Man går altså i dialog med de forskellige dele, svarende til hvordan man vil gå i dialog med en anden person.

Hvordan kan det så hjælpe os at gøre?

Noget af det, der kan gøre det svært at navigere i vores dilemmaer er, hvis vi har svært ved at handle anderledes selvom vi er bevidste.

Roden til det kan være, at vores dele er bebyrdede. Det kan vi finde ud af ved at spørge dem direkte.

Det kan fx være, at en manager-del bærer på et stort ansvar, har gjort det længe og finder opgaven udmattende.

Det kan være man som barn hurtigt lærte at tage meget ansvar i familien, hvis der var sygdom, misbrug eller mange andre og mindre børn. Det kan være man dengang var bange for, at det hele ville falde fra hinanden hvis man IKKE gjorde det og derfor er opgaven også i nuet forbundet med en del angst. I IFS-arbejdet vil man kunne opdage, at dele af en selv føler sig meget yngre end ens faktiske alder og bliver overraskede, når de bliver opdateret herpå.

Som regel vil man i undersøgelsen opdage, at delene har en beskyttende funktion i systemet. De prøver hårdt på at undgå at vi kommer i kontakt med gammel smerte, det man i IFS kalder "de forviste dele."

Når managers ikke lykkes med det, trods deres hårde arbejde, træder brandslukkerne til. De er tit kraftfulde og har ikke meget øje for de langsigtede konsekvenser.

Det kan være, at man får raseriudbrud når noget ikke går efter planen, langer ud efter andre eller vender det indad ved forskellige former for selvdestruktiv adfærd.

Brandslukkerne beskytter os også, selvom det ikke altid ser sådan ud. De beskytter os mod den smerte, de forviste dele bærer på.

De forviste dele kan tit være "indre børn" i forskellige aldre, bebyrdet med opfattelser af at være utilstrækkelige, uelskelige eller uværdige.

Og hvorfor er den del, der bærer barnets smerte, blevet forvist?

For ethvert barn er en plads i det nære fællesskab livsnødvendigt og opfattelser som de ovenstående vil derfor være forbundet med stærke, smertefulde følelser som fx angst og skam. For et barn kan det være nærmest ubærligt at mærke disse følelser, og derfor træder de beskyttende dele til og skærmer os mod dem.

Managers gør det ved at forsøge at forhindre smerten i at blive udløst (fx "hvis bare jeg arbejder hårdt nok, vil jeg aldrig igen komme til at føle mig utilstrækkelig").

Brandslukkere gør det ved at distrahere os fra den, på forskellige kreative måder, når smerten alligevel er blevet fremkaldt (fx når der sker noget i livet uden for vores managers' kontrol eller når managers er blevet udtrættet over tid).

I IFS samarbejder vi med beskytterne, før vi går ind i de smertefulde steder, de prøver at forhindre adgang til og møder de forviste dele.

Når først vi forstår vores beskyttere, kan vi anerkende den rolle, de har (haft) og invitere til, at nu hvor "systemet" er blevet voksent og har adgang til andre ressourcer, så kan de forviste dele blive mødt på en måde, de ikke kunne engang.

På den måde kan beskytterne blive afbebyrdet og deres energi kan blive sat fri til enten at arbejde i vores system på anden vis eller de kan slappe lidt mere af.

Lidt ligesom en hårdtarbejdende forælder kan få mere tid til sine egne projekter, når børnene er flyttet hjemmefra. Eller blot tage på en velfortjent ferie i solen.

Hvordan er det så vi kan møde den forviste del, den smerte, der engang føltes ubærlig, på en anden måde?

Det er her IFS adskiller sig væsentlig fra andre tilgange, der også arbejder med indre dele. For i IFS er det helende omdrejningspunkt nogle særlige, relationelle kapaciteter, der bor dybt i os alle sammen, og som det er helende at være i relation til.

Det er almen (psykoterapeutisk) fornuft, at en relation til en anden person kan være helende for os. For bliver vi og vores sårbarhed mødt med kvaliteter som varme, indlevelse, oprigtig nysgerrighed og perspektiver fuld af visdom, da "falder noget på plads" i vores indre og vi har det lettere med os selv.

I IFS kultiverer man adgangen til disse kvaliteter, så man både kan møde andre og sig selv på den måde. Det er altså primært relationen til en selv, der bærer det helende arbejde. Det er selvstændiggørende og bemyndigende, så man ikke føler sig lige så afhængig af andre for at føle sig mødt.

Og denne heling fremskyndes selvfølgelig, når dét arbejde foregår i en relation med en anden person (fx en psykolog), der også udviser disse egenskaber.

I IFS-sprog bruger man udtrykket "Selvet" om disse vigtige relationelle egenskaber og beskriver det med "de 8 C'er;"

Curiosity, clarity, creativity, confidence, calm, compassion, connectedness, courage.

Der menes det med det, at når vi relaterer til alle vores indre dele med validerende kvaliteter som en følt fornemmelse af medfølelse, varme,visdom og nysgerrighed, da oplever de sig set, mødt og respekteret - og dét er helende.

Et sådant møde er helende, uanset om mødet sker i en ydre eller i en indre relation.

Men når terapien er slut, er relationen til en selv og sine indre dele mere afgørende end relationen til psykologen, selvom relationen kan have været inspirerende.

Relationer til andre kan man ikke tage for givet - relationen til sig selv har man med garanti hele livet! (og ja, det rimer med vilje).

Og relationen til en selv vil typisk være af meget bedre kvalitet efter IFS-terapi.

I IFS kalder man det et "U-turn" når man går fra at søge validering fra andre til at vende sig validerende mod sig selv. Det kan summeres op med titlen på en af Schwartz' bøger:

"You are the one you've been waiting for!"

Et eksempel på forskellen er, hvad der sker, hvis vi får kritik af andre mennesker.

Bliver kritikken til brændstof for en ubønhørlig selvkritik? Ruminerer vi i dagevis over kritikken, forbereder vi en forsvarstale, langer vi ud i vrede mod den, der har kritiseret, for at beskytte os selv? Søger vi bekræftelse fra andre på, at kritikken ikke passer og at kritikeren er helt ved siden af?

Eller kan vi tage feedbacken ind - sortere i hvad der er brugbart og sortere det fra, der måske var sagt i affekt?

I det første tilfælde rammer kritikken unødvendig hårdt, fordi den "passer" til en selvkritisk måde at relatere til sig selv på. Måske man har en del i sig, der udøver nådesløs kritik mod en selv. Det gør én sårbar over for andres kritik og typisk mere forsvarspræget. Dermed kan vi gå glip af en vigtig feedback fra andre.

I det andet tilfælde udøver vi sund selvransagelse. Vores indre kritiker har præg af mental klarhed og visdom. Måske får vi i processen desuden øje på forviste dele i os selv, der har følt sig "ramt" og kan vende os mod dem med medfølelse, varme og opdatere dem til voksenlivet.

Og hvad får vi så ud af at møde den forviste del, den smerte, der engang var ubærlig, fra Selvet?

Går vi igen med på IFS-tankerne om, at alle dele er velkomne, alle dele arbejder for systemets bedste og delene er som små personligheder, da er der "guld" at hente ved at få de dele, der før var forvist, integreret i resten af systemet. De forviste dele bærer typisk på nogle egenskaber i vores essens, som også blev forvist og dermed midlertidig er gået tabt i "systemet."

Det kan fx være en del, som er fuld af leg og spontanitet, men som blev forvist, idet det at lege og være spontan som barn, blev mødt med straf. Ved at møde disse dele fra Selvet kan delen "hentes hjem." Gevinsten vil typisk være, at man får mere adgang til disse egenskaber igen - uden frygt for straf, fordi delen er blevet opdateret til nuets virkelighed.

IFS er altså en traume-informeret terapeutisk tilgang, der udviser stor respekt for vores forsvar og indre visdom. IFS kan hjælpe os med at få "det indre økosystem" i balance og gøde jorden for, at vores dele kan vokse op og blomstre som et frodigt landskab, så vi mærker livet i os selv med alle vores dele.

Det er desuden sådan, at jo flere harmoniske relationer vi har i vores indre liv, des mere harmoniske relationer har vi typisk med andre. Jo flere "forviste dele" vi får "hentet hjem" i os selv, des bedre kan vi rumme andres forviste dele og får derved lettere ved at omgås andre mennesker.

Og jeg kan ikke finde noget mere meningsfuldt end at kultivere kvaliteter som de 8 C'er i hver og en af os.